Gå-hjem-møde: Vækst uden for sygesikringen

Klinikejer.dk inviterer til et spændende arrangement, hvor vi dykker ned i mulighederne for vækst uden for sygesikringen.

Der vil til dette gå-hjem-møde være 3 spændende indlæg – alle med fokus på at skabe indtjening og vækst uden for sygesikringen.

Dagens program

Kl. 16.30 – 17.00 Ankomst med kaffe og lidt sødt
Kl. 17.00 – 17.10 Velkomst
Kl. 17.10 – 17.50 Jonas Holst, Fit & Sund Fysioterapien i Silkeborg
Kl. 17.50 – 18.00 Kort pause
Kl. 18.00 – 18:40 Ninna Precht, sundhedsfaglig mentor
Kl. 18:40 – 18.50 Kort pause
Kl. 18.50 – 19.20 Claus Pedersen, sundhedsfaglig erhvervsrådgiver
Kl. 19.20 – 19.30 Afrunding og spørgsmål til oplægsholderne
Kl. 19.30 – Let anretning og netværk

 

Oplægsholdere: Vækst uden for sygesikringen

#1 Jonas Holst, fysioterapeut, personlig træner og medejer af Fit & Sund Fysioterapien i Silkeborg.
ASA Laser – Sådan øger du din kliniks indtjening – uden for sygesikringen
Med afsæt i egen klinikdrift giver Jonas et praksisnært indblik i, hvordan laserterapi kan integreres som en del af behandlingen og indgå i klinikkens samlede ydelsesudbud.
Laserterapi er et supplement til klinikkens behandlingstilbud, som mange fysioterapeuter i dag vælger at integrere i deres praksis. Jonas sætter fokus på, hvordan du kan arbejde struktureret med laserterapi – både fagligt og forretningsmæssigt – og hvordan det kan bidrage til øget aktivitet og indtjening i klinikken.
Oplægget har fokus på faglighed, ansvarlig anvendelse og konkrete erfaringer fra klinisk praksis – med inspiration til, hvordan du kan styrke både din klinik og dit behandlingstilbud.

#2 Ninna Precht, sundhedsfaglig mentor
Sådan kan du som klinikejer mangedoble klinikkens omsætning – med sundhedsforløb uden for overenskomst
Den klassiske måde at drive klinik på er at tage imod alle, der kommer ind ad døren og fylde kalenderen med 1:1 konsultationer.
Mange oplever, at det skaber et naturligt loft for både indtjening, kvalitet og udvikling.
I dette oplæg får du en ny tilgang, hvor klinikken fokuserer på få målgrupper og tilbyder højværdi-forløb med bedre resultater for patienterne – og en stærkere forretning for dig som klinikejer.
Inkl. cases med målgrupper der også er relevante for din klinik!

#3 Claus Pedersen, sundhedsfaglig erhvervsrådgiver
Claus gennemgår fordelene ved at have en klar vækststrategi, hvor man tilbyder ydelser og koncepter uden for sygesikringen. Claus vil komme med to konkrete cases til, hvordan man kan arbejde med sin egen vækststrategi og tilbyde klienterne ydelser, som ikke er relateret til behandling dækket af sygesikringen.
Claus har mere end 10 års erfaring fra Danske Fysioterapeuter, hvor han primært arbejdede med erhvervsrådgivning med fokus på udvikling og vækst for mere end 300 fysioterapeutiske virksomheder.

 

Der vil være rig mulighed for at netværke med dine kolleger i branchen. Har du allerede nu spørgsmål, som du ønsker belyst på gå-hjem-mødet, så skriv dem gerne til os på forhånd: kontakt@klinikejer.dk

 

Praktisk information

Hvor og hvornår:
5. maj 2026 kl. 17.00 – 20.30 i København

IDA Conference, Kalvebod Brygge 31, 1560 København

11. maj 2026 kl. 17.00 – 20.30 i Kolding

Penta Advokater, Kolding Åpark 1, 6000 Kolding

Hvem:
Arrangementet henvender sig til nuværende og kommende klinikejere. Vi åbner op for at klinikchefer også kan deltage på dette møde.

Forplejning:
Let traktement.

Tilmeldingsfrist:
En uge før arrangementet.

Pris:
GRATIS

Arrangør

Navn:
Klinikejer.dk

E-mail:
info@klinikejer.dk