Ved etablering af egen klinik er der mange ting, man skal overveje. Allerede ved registrering af virksomheden, skal man vælge, hvilken virksomhedsform man vil have. Vi bliver som advokater jævnligt kontaktet af fysioterapeuter, som ”ved middagsselskabet” har hørt, at anpartsselskaber er det sikreste og bedste valg, fordi man ikke hæfter personligt, og man skattefrit kan overføre klinikkens overskud til et holdingselskab.
Det er vores påstand, at inden for fysioterapi-branchen er det næsten ligegyldigt om man driver sin klinik som ApS eller personligt ejet virksomhed (enkeltmandsvirksomhed eller interessentskab). Vi mener, at man i stedet bør lægge vægt på nogle helt andre forhold.
Hæftelse
Hæftelse (og derved risikoen for tab) udgør almindeligvis den vigtigste forskel mellem ApS’er og personligt ejede virksomheder, såsom interessentskaber og enkeltmandsvirksomheder. Alle deltagerne i et interessentskab hæfter personligt, uden begrænsning og solidarisk for virksomhedens forpligtelser, hvorimod ejerne af et anpartsselskab alene hæfter for deres indskudte kapital.
Risikoelementet for fejl og mangler samt ansvar er ofte en væsentlig bevæggrund for at etablere virksomhed i et ApS format. Da fysioterapeuter hæfter personligt efter overenskomstens almindelige bestemmelser, kan fysioterapeuter derfor ikke undgå deres ansvar ved at drive klinikken som ApS. Derfor ses et langt færre ApS`er i sundhedsbranchen end i det øvrige erhvervsliv.
Hertil kommer, at klinikkens største kreditor, banken, kan kræve personlig hæftelse for bankengagementet for anpartsselskabet.
På den baggrund bør hæftelsen ikke udgøre et afgørende forhold i ens valg af virksomhedsform.
Skat
Når det kommer til skat, så er et anpartsselskab sin egen enhed, som skal udarbejde selvstændigt regnskab. Interessentskaber er derimod ”skattemæssigt transparente”, hvilket betyder, at beskatningen sker hos den enkelte interessent, og ikke i interessentskabet.
Denne skattemæssige transparens har fordele og ulemper, men en af de mere typiske misforståelser, som vi hører er, at hvis man har haft et godt år, så bliver man i interessentskabet beskattet med topskat, hvorimod man ved anpartsselskaber kan lade pengene stå i selskabet (eller overføre til et holdingselskab), således man bedre kan udligne indkomsten over årene, når overskuddet har været svingende.
Dette lader sig også gøre ved personligt ejede virksomheder. Her hedder det en virksomhedsskatteordning, som grundlæggende medfører, at man holder sin klinikøkonomi fuldstændig adskilt fra sin privatøkonomi. Derved kan man på tilnærmelsesvis samme vis udligne indkomsten over årene og begrænse sin beskatning af ekstraordinært gode år.
Skulle klinikdriften medføre underskud, så vil ApS’et kunne anvende dette underskud som fradrag i et senere overskud, men man vil som ejer ikke kunne anvende underskuddet. Dette vil man kunne gøre, hvis klinikken er personligt ejet. Kapitaltabsreglerne kan også komplicere afskrivningerne på goodwill, hvis driften ikke helt kører efter budgetterne. Vi anbefaler at man i en sådan forbindelse kontakter en branchekendt revisor.
Vores erfaring er, at de skattemæssige forskelle reelt ikke er store, og at lovgiver så vidt muligt forsøger at ligestille de to typer af virksomhedsdrift. Hvis der således opstår ”huller”, og den ene virksomhedsform bliver markant mere attraktiv end den anden, så plejer Folketinget at lukke disse huller.
Vores anbefaling er, at man som fysioterapeut ikke vælger virksomhedsform ud fra en særlig skattemæssig teknikalitet, idet en sådan forskel over et helt arbejdsliv typisk udligner sig.
Andre forhold
Hvad skal man så lægge vægt på ved valg af virksomhedsform? Vi anbefaler at man i stedet for de ydre omstændigheder (hæftelse og skat uden for klinikken) fokuserer på selve klinikkens drift.
Det kunne være skævdeling. Er man flere ejere, som grundet forskellige livsforhold (småbørn o.lign.) ønsker at arbejde differentieret, så giver interessentskabet vide muligheder for skævdeling af overskud i forhold til ejerandele. Dette lader sig ikke gøre i anpartsselskaber, hvor udbytte følger ejerandelene. En differentiering skal derfor fremgå af en ansættelseskontrakt, som kan blive noget kompleks.
Anpartsselskaber skal herudover offentliggøre en årsrapport, hvorved alle kan følge med i dele af klinikkens økonomiske forhold. Er man en mindre klinik med få personer, så er dette måske ikke så interessant.
Endelig så er interessentskaber ikke underlagt samme detaljerede regler som anpartsselskaber. Det giver en større grad af fleksibilitet til at indrette sig, som man lyster. En sådan fleksibilitet kan imidlertid også medføre konflikter, hvis man ikke er enige og ikke får forventningsafstemt sammen.
Hvis du er i tvivl om dit valg af virksomhedsform, så står vi alle naturligvis til rådighed.
